Vordingborg Kommune har udarbejdet en ny forskrift, der skal gøre byggeprojekter enklere. Forskriften har to formål. Det ene er at begrænse væsentlige gener for borgerne og forebygge risiko for forurening af jord og grundvand. Det andet er at gøre sagsbehandlingen mere smidig for den, der bygger.
Forskriften betyder, at bygge- og anlægsaktiviteter, der overholder standardvilkårene i forskriften, ikke længere behøver at blive anmeldt til kommunen.
Den nye forskrift gælder fra 15. maj 2024.
Du finder forskriften på kommunens hjemmeside under ”Midlertidige aktiviteter”.