Debatmøde: Taler vi nok om døden?

Publiceret 04-11-2024

Kender vores nærmeste til vores sidste ønske? Kom til debatmøde den 20. november i DGI-huset.

Kirkegård

 

Debatmøde: Onsdag den 20. november, kl. 14.30–16.30

Sted: DGI-huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg

 

Kender vores nærmeste til vores ønsker, om hvordan vi gerne vil leve den sidste del af vores liv? Ved de, hvor vi ønsker at dø, og hvilke ritualer vi ønsker, når tiden er inde til at tage afsked?

I forbindelse med projektet ”Den sidste tid”, som er et samarbejde mellem Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommune, sygehuset i Nykøbing Falster og de praktiserende læger, inviterer Center for Pleje og Omsorg og Seniorrådet i Vordingborg Kommune til et debatmøde om disse vigtige temaer.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Mette Høgh Christiansen i Vordingborg Kommune indleder mødet, og overlæge Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil holde oplæg og facilitere debatten. 

Der serveres kaffe, te og kage.

 

Tilmelding

Tilmeld dig ved at ringe på telefon 55 36 29 10 hverdage mellem kl. 10–12 eller via e-mail til aeldresikkerpost@vordingborg.dk

Tilmeldingsfrist er torsdag den 14. november 2024.