Nyt fra biblioteket uge 41

Publiceret 07-10-2024

Vordingborg Bibliotekerne har tilbud til alle. Læs ugens anmeldelse og få et overblik over kommende arrangementer.

Vordingborg Bibliotekernes bygning i Vordingborg

Ugens anmeldelse

Over grænsen

En hjerteskærende stærk roman om kærlighed, konflikter og religion i 1975’ernes Belfast af Louise Kennedy.

Cushla er en ung katolsk skolelærer, som vil det bedste for børnene uanset religion. Om aftenen arbejder hun på brorens pub og her møder hun den ældre og gifte advokat Michael, som tilmed er protestant. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, men på de vilkår som Michael kan tilbyde. Cushla ved bedre, men kan ikke modstå den sofistikerede Michael, som introducerer hende til en verden, der er langt fra sin egen med en enig fordrukken mor og en konstant angst for overfald. I datidens Nordirland er det en umulig kærlighed.

Belfast anno 1975 er præget af terrorangreb på især katolikker og en verden med vold, druk og mord er dagligdag. Romanen beskriver på fornemmeste vis, hvordan en dagligdag er ganske almindelig, når man skal trække gardinerne for om aftenen eller tjekke bilens undervogn for bomber.

Sådan lever de. Selv om fortællingen er historisk, så er det tankevækkende, hvor nærværende historien er med Ukraine-krigen taget i betragtning.

Du kan læse Stines ”dom” over romanen på vores hjemmeside www.vorbib.dk eller på bibliotekets Facebookside.

Vivian Høxbro Strikkework-shop og foredrag

Vivian Høxbro byder på nogle timer om strik fra før og nu med mange fine billeder. Vivian har været på museer og måle og tegne gamle trøjer og mønstre, og det er mundet ud i 2 store bøger:

”Strik danske stjernetrøjer om landbokvindernes trøjer” og ”Strikkebog - strik fra før og nu” om den ældste danske strikkebog fra 1845.

Vivian elsker at fortælle, og I får en del viden og mange anekdoter og fornøjelige historier.

Der vil også være tid til en strikkeworkshop, hvor Vivian vil vise nogle forskellige fif. Husk at medbringe strikkepinde samt garn.

Det foregår 12. oktober kl. 10 på Møn Bibliotek.

Køb billet til strikkeworkshoppen og foredraget her.

Stenmaling - Find Holger!

Værksted med stenmaling for børn fra 7-11 år på Præstø Bibliotek.

Vi får besøg af Anne Wolsing, der sammen med børnene vil tegne på sten. 

Alle børn får 4 sten, én til at tegne Holgers stok, én til brillerne og én til huen – og den sidste til Holger selv, som vil være fortegnet på stenen.

Bagefter kan I gemme stenene for hinanden – kan I mon finde Holger?

Der er begrænset antal pladser til arrangementet, som tilbydes 2 gange i løbet af formiddagen: 

  • Mandag d. 14/10 kl. 9:30 – 10:30 eller mandag d. 14/10 kl. 11.00 – 12.00.

Hent en gratis billet til alle børn, der vil deltage. Børnene må gerne tage en voksen med. 

Hent billetter til arrangementet her.

Efterårsferie på Vordingborg Bibliotekerne:

I hele uge 42 kan du være kreativ på biblioteket, det kræver ikke tilmelding og gælder for hele familien. 

  1. Lygteværksted på Møn Bibliotek

Kom forbi Møn Bibliotek med hele familien, når vi åbner op for det kreative lygteværksted i efterårsferien.

Sæt perler på ståltråd, sno ståltråd på glas - og tegn flotte eller uhyggelige motiver på glasset. Så har du din egen flotte lygte til at lyse i mørket. 

  1. Halloween-klipperier

På Lundby Bibliotek kan du klippe uhyggeligt Halloween-pynt!

Kom og klip uhyggelige spøgelser, flagermus - eller sjove græskar i karton i efterårsferien. Så kan de hænge hjemme i jeres vinduer og pynte helt frem til Halloween!

  1. Kreativt Halloween-værksted

På Vordingborg Bibliotek laver vi et uhyggeligt Halloween-værksted.

Kom klip uhyggelige spøgelser, flagermus - eller sjove græskar i karton i efterårsferien. Så kan de hænge hjemme i jeres vinduer og pynte helt frem til Halloween!

  1. Stenmaling

Fra tirsdag til søndag kan du tegne på sten på Præstø Bibliotek.

På Præstø Bibliotek kan du tegne på sten med temaet: Find Holger! Hvordan er det nu, vi kan genkende Holger? Stribet bluse, briller....?

Byt til nyt: Halloween-kostumer

Tag det gamle pæne udklædningstøj med og få et nyt brugt med hjem.

Er du træt af at være skelet, spøgelse eller heks? Vil det være sjovere at være Harry Potter? Og hvad skal du egentlig være til Halloween?

Fra mandag d. 14. oktober og frem til d. 31. oktober åbner vi byttebiksen i anledningen af Halloween. Tag dit gamle udklædningstøj med forbi Vordingborg Bibliotek og gå på jagt efter ny inspiration på bøjlerne.

Du afleverer et kostume, som du ikke længere har brug for og tager et andet med hjem. Medbring kun udklædningstøj, der er i så god stand, at du selv ville bytte dig til det.

Den store Tryllenørd

Oplev et trylleshow i bøgernes magiske verden.

Trylleshow i bøgernes magiske verden.

Børnebiblioteket og de tusindvis af bøger er i centrum, når Den store Tryllenørd blænder op for magiske tricks og finurligheder med bøgerne som helt særlige rekvisitter. 

Måske er Villads fra Valby med i et nummer. Eller måske kan et eventyr pludselig flyve…

Se med, når Den store Tryllenørd tryller med bøger og dermed inspirerer børnene til selv at gå på opdagelse blandt bøgerne.

For de 3 - 6-årige. Det er gratis - I møder bare op d. 18. oktober kl. 10.30 på Vordingborg Bibliotek eller 13.00 på Præstø Bibliotek

Strikke/hækle workshop for børn og unge

Lær at strikke eller hækle af garvede krea-damer på Lundby Bibliotek lørdag d. 19. oktober kl. 10.

Vær med til en hyggelig formiddag, hvor du kan få hjælp til at komme i gang med at strikke/hækle af de garvede krea-damer Lis og Ingelise, som sidder klar med råd og vejledning.

Medbring selv strikkepinde, hæklenåle og garn.

Der strikkes primært ret og vrang strik. Der vil være en hel masse gode ideer til nemme, fine og sjove ting, man selv kan strikke.

Tag gerne forældre eller bedsteforældre med, så sørger vi for lidt kaffe, te og saftevand til alle. 

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.

Hent billetter til workshoppen her.