Som optakt til Kommunalbestyrelsens møde den 28. august var der inviteret til borgermøde med emnet ”Forslag til budget 2025-2028”. Både kommunalbestyrelsesmødet og borgermødet foregik i Langebækhallen. Her gav kommunaldirektør Kristina Sloth et overblik over Vordingborg Kommunes økonomiske situation og præsenterede administrationens budgetoplæg for 2025-2028. Borgmester Mikael Smed besvarede efterfølgende spørgsmål om budgettet fra de fremmødte borgere.
Se kommunaldirektørens præsentation
Budgetoplægget videresendes nu til Kommunalbestyrelsens 1. behandling og sendes i høring fra den 4. september til den 19. september 2024.
Høringssvar kan fra den 4. september 2024 afgives på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Frist for aflevering af høringssvar er 19. september 2024 klokken 12.00.
Se hele budgetsagen og alle de foreløbige budgetmaterialer på Økonomiudvalgets dagsorden til deres møde den 4. september 2024