Indstil din kandidat til Integrationsprisen

Publiceret 11-09-2024

Vordingborg Kommunes Integrationsråd uddeler den 11. november 2024 Integrationsprisen.

Farvede hænder rækker op i luften

 

 Den 11. november 2024 inviterer Vordingborg Kommunes Integrationsråd til uddeling af Integrationsprisen 2024. Kåringen vil forgå i Byrådssalen på Vordingborg Kommunes Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg klokken 17. Prisen overrækkes af borgmester Mikael Smed.

Hvad er Integrationsprisen?

Vordingborg Kommunes Integrationspris er indstiftet af Vordingborg Kommunes Integrationsråd i 2016. Den tildeles for at udtrykke offentlig anerkendelse over for enkeltpersoner, arbejdspladser eller foreninger, der har udvist særlige initiativer, med det formål at fremme mangfoldighed og integration og derigennem kunne være rollemodel for andre. Der uddeles 2 priser; til henholdsvis en arbejdsplads og en enkeltperson.

Hvad er kriterierne for at modtage Integrationsrådsprisen?

  • At gå nye veje og have mod til at se og afprøve nye muligheder i forhold til god integration.
  • At finde og fastholde gode initiativer i den løbende indsats for mangfoldighed i Vordingborg kommune.
  • At deltage aktivt i lokalsamfundet
  • At udvise stort personligt engagement i indsatsen for mangfoldighed i Vordingborg Kommune.
  • At inddrage borgere fra minoritetsgrupper i mangfoldighedsarbejdet
  • At opbygge netværk i dagligdagen for alle aldersgrupper. 

Vigtige datoer:

Du kan indstille en kandidat fra den 9. september 2024 til den 18. oktober 2024 ved at sende en skriftlig begrundelse med udgangspunkt i kriterierne til Integrationsrådets sekretær Michala Hansen på ckha@vordigngborg.dk

De nominerede og de valgte kandidater får derefter besked, og vi håber at alle kandidater og vindere af priserne vil deltage i prisoverrækkelsen den 11. november.