Samarbejde med lokal virksomhed har skabt fællesskab og meningsfuld støtte på Værestedet Ritas

Publiceret 20-02-2025

Som en del af Værestedet Ritas målrettede indsats for at skåne miljøet har Ritas i det seneste halvandet år haft et tæt samarbejde med el-installatør Bang A/S.

Lars Bang, Kim Hansen og Bo Valbo fremviser projekt om Affaldssortering

Som en del af værestedet Ritas målrettede indsats for at skåne miljøet har Ritas i det seneste halvandet år haft et tæt samarbejde med el-installatør Bang A/S.

Projektet har haft fokus på affaldssortering ved at skille metal, plastik og komponenter ad fra en stor mængde el-artikler som blendere, lamper, ladere, HPFI-relæ, sikringselementer, tv og varmepumper som Bang A/S har leveret.

Som en del af samarbejdet har Ritas haft ansat Bo Valbo på frikort. Bo, der er daglig bruger af værestedet, har haft en central rolle i projektet og har stået for koordineringen med Bang A/S, herunder kontakten og bestilling af nødvendige materialer. Han er vokset i opgaven og har taget stort ansvar i projektet.

Samarbejdet har resulteret i ét ton sorteret affald (Se faktaboks), hvilket har bidraget til at materialerne lettere kan genanvendes – hvilket i sidste ende gavner miljøet.

Som anerkendelse af indsatsen har Lars Bang doneret 5.000 kr. til brugerne på værestedet. Donationen går til værestedets årlige tur til Bakken – en tradition, der skaber stor glæde og gode minder for brugerne.

Hos Værestedet Ritas er man stolte af dette samarbejde, som ikke blot bidrager til en grønnere fremtid, men også støtter værestedets brugere på en meningsfuld måde. Projektet har skabt et stærkt fællesskab blandt brugerne og fungerer for mange som en værdifuld pause fra hverdagens stress og udfordringer.

 

Faktaboks:

500 kg plastik.

250 kg Jern.

90 Aluminium.

10 kg Messing.

40 kg Kobber.

60 kg ledninger.

30 kg printplader.

20 kg restsortering.

98 procent af det adskilte har kunne genanvendes direkte i eksisterende fraktioner.