"Unge Spiller Klassisk" er en konkurrence for børn og unge til og med 20 år, der spiller klassisk musik på en Musik- eller Kulturskole i Region Sjælland eller bor i Region Sjælland.
Over tre konkurrencedage i det tidlige forår spiller gennemsnitligt 100-120 børn og unge som solister og i ensembler.
"USK"-deltagerne spiller for et dommerpanel af professionelle musikere – men vigtigst af alt spiller de for hinanden og det altid talrige publikum.
Som afslutning på Unge Spiller Klassisk udvælges der hvert år særlige talenter fra konkurrence dagene til at skulle på turne med Ensemble Storstrøm samme efterår.
Det er en meget festlig dag med masser af skøn musik.
Der er gratis entré og alle er velkommen.