Ugens anmeldelse
Læs om den ængstelige generation i denne uges anmeldelse
Tony Christiansen anmelder Jonathan Haidts ”Den ængstelige generation - hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi”.
Vi kender nok alle til unge, der mistrives og er ramt af angst, depression, skolevægring, selvskade mm og mange voksne er samtidig blevet mere stressede, forvirrede og udmattede af vores nye teknologier og deres konstante afbrydelser og forstyrrelser - og det ser ud til at det bare fortsætter. ”Den ængstelige generation” er for alle generationer og handler om, hvordan vi genvinder kontrollen over vores eget sind og tager menneskelivet tilbage.
Bogen er skrevet af Jonathan Haidt, som er socialpsykolog, og han påviser de centrale årsager til det globale kollaps i mange unges mentale sundhed i starten af 2010’erne. Han beskriver generation Z (født efter 1995), som gennemgik puberteten i den periode, hvor vi gik fra mobiler til smartphones og fik fri adgang til sociale medier (mest piger) og online computerspil (mest drenge). Sociale medier skader piger mest, da de lokkes til fællesskaber, sammenligninger og umuligt høje standarder, mens drengene mere er blevet afhængige og opslugt af computerspil og pornosider.
Drengene trak sig fra den fysiske verden, blev på deres værelser, fik det mentalt dårligt og fik svært ved at komme i gang efter grundskolen.
Haidt kalder det ”Den store omkodning” af barndommen, da vi gik fra fri leg i 1980’erme til telefonbaserede aktiviteter i dag. De unge har derfor ikke selv lært konfliktløsning og risikobetonet leg på grund af overbeskyttende og frygtsomme forældre, som overvåger deres børns liv, og da der kom frontvendte kameraer, kunne man poste fotos og videoer for at blive set og bedømt!
Læs hele Tonys anmeldelse af denne tankevækkende bog på www.vorbib.dk og vores Facebookside HER, hvor du også kan hente mere inspiration.
Den store Maria – læs bogen se filmen
4. februar er der diva med stort D på programmet, når vi skal læse bogen ”Divaen” og se filmen 'Maria' i Bio Møn.
Det handler selvfølgelig om den store operastjerne Maria Callas, der i filmen portrætteres af Angelina Jolie, som får stor ros for sin rolle.
Husk at købe billet til filmen inden bogsnakken starter kl. 9.15, hvis du ønsker at deltage i denne, da filmen vises direkte derefter kl. 10.00.
Man er velkommen til kun at se filmen, uden at deltage i bogsnak.
Lån bogen på biblioteket og se filmen i Bio Møn!
Lasagnefortællinger
Kom til et hyggeligt arrangement med højtlæsning og bevægelse for børn på Vordingborg Bibliotek, hvor vi slutter af med fællesspisning.
Vi skal bevæge os til musik - og høre en hyggelig historie. Bagefter spiser vi lasagne (der er også en vegetarisk variant). For familier med børn fra 3-8 år.
Det sker tirsdag d. 11. februar kl. 17 på Vordingborg Bibliotek.
Køb billet til arrangementet her