BORGERMØDE OM LOKALPLAN FOR BOLIGER PÅ LANGELINIE

Mødet afholdes den 17. september. Tilmelding er nødvendig.

Torsdag den 17. september kl. 18.00-21.00 afholdes der borgermøde i MOENA Mønshallernes foyer på Platanvej 40, 4780 Stege.

Deltagelse forudsætter tilmelding, som sendes til stnn@vordingborg.dk senest onsdag den 16. september.

Af hensyn til retningslinjer for Covid19, vil mødet eventuelt blive afholdt af to omgange i det afsatte tidsrum afhængigt af deltagerantal.

Du kan på mødet blive informeret om de muligheder, der er for at bygge nye boliger, hvis Lokalplanforslag nr. B. 15.18.03 ”Boligområde ved Langelinie 48 i Stege”, samt Kommuneplantillæg nr. 13 ”Boliger ved Langelinie 48 i Stege” bliver vedtaget.

Begge forslag kan ses på www.vordingborg.dk/høring og er i offentlig høring til og med den 29. oktober 2020.