Byg en bro på 14 dage

Så er byggeriet af en ny jernbanebro over Masnedsund gået i gang.

Der er gang i brobyggeriet i Vordingborg, og der er masser at se på.

Per Aarsleff A/S er i gang med at bygge en ny jernbanebro over Masnedsund. De 11 store broelementer er ankommet til Vordingborg Havn, og det samme er Taklift 4 - en af verdens største flydekraner, som nu skal sætte de tunge betonelementer på plads.

Og tro det eller ej. Jernbanebroen vil stå færdig efter kun to uger.

Den nye bro opføres i præfabrikedere betonelementer, som er fremstillet i Polen og hver især vejer omkring 1200 tons. Broen bliver understøttet af fem piller på vandet og to såkaldte endevederlag.

Der bliver fortsat stiforbindelser under broen for bløde trafikanter. Stien er dog lukket, mens byggeriet finder sted.

Der monteres støjskærme på den østlige side af den nye jernbanebro. Støjskærmene fortsætter ned forbi broen over Orevej. Desuden anbringer der en støjskærm på den vestlige side af Brovejen fra Rampen og ca.100 meter forbi broen over Orevej.

Når den nye jernbanebro står klar, der er sket tilslutninger og der er flyttet spor over, vil togene kunne køre med en hastighed af op til 200 kilometer i timen, mod i dag 100. Men der går et par år endnu.

Se kort film om brobyggeriet