Årets naturplejedag i Jydelejet

Vil du være med til at pleje orkideerne i Jydelejet på Møn.

Søndag d. 1. oktober 2017 kl. 10 - 15 inviteres til den årlige naturplejedag i Jydelejet på Møn, hvor orkidéerne skal plejes.

”Alle naturinteresserede inviteres til at være med til at forbedre orkidéernes voksesteder yderligere”, siger skovfoged H.C. Gravesen fra Naturstyrelsen Storstrøm og fortsætter: ”Du kan igen i år deltage i naturplejedagen i Jydelejet ved Møns Klint. Vi glæder os til en hyggelig dag, hvor der skal slås med le og "høet" skal rives væk, så forholdene for de mere nøjsomme overdrevsurter forbedres og der kan blive endnu flere orkidéer.

Der er mulighed for at låne en rigtig "prof" le, og du kan også få instruktion i at bruge den rigtigt.

En del af hyggen er, når der spises frokost sammen i det grønne.

Du medbringer selv frokostkurven, mens arrangørerne byder på drikkevarer i form af sodavand, kage, kaffe og the.

Arrangører:

Græsningsforeningen Høje Møn, Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg, GeoCenter Møns Klint, Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm.

Mødested:

P-pladsen ved Jydelejet, Langebjergvej 1, 4791 Borre Medbring:

Medbring:

Frokost, praktisk tøj, solidt fortøj, arbejdshandsker og følgende redskaber, hvis du har: Le og rive.

Arrangementet er gratis.

Se yderligere:

Græsningsforeningen.dk

Danmarks Naturfredningsforening

Geocenter Møns Klint