Ændringer i Tandplejen i Stensved

Børn, der bruger tandplejeklinikken i Stensved, får ny tandplejeklinik.

Tandplejen er så småt gået i gang med at omstrukturere tilbuddene på de enkelte klinikker. Det betyder blandt andet, at børn, der er tilknyttet Tandplejeklinikken i Stensved, pr. 1. december er blevet tilknyttet kommunens øvrige tandplejeklinkker, da Tandplejeklinikken på Kulsbjerg Skole i Stensved lukker. Børnene bliver i stedet tilknyttet den tandplejeklinik, der ligger tættest på deres bopæl.

Forældre og børn får direkte besked om hvilken i forbindelse med indkaldelse til næste tandeftersyn.

Andre ændringer i Tandplejen

I løbet af 2017 tilpasser Tandplejen klinikfunktionerne over hele kommunen. Det betyder, at der fortsat tilbydes almindelige tandeftersyn og forebyggende behandlinger på klinikkerne i Stege, Præstø og Vordingborg, men alle større tandbehandlinger samles på hovedklinikken i Vordingborg.

I dag er det sådan, at alle tandoperationer, større tandreguleringsbehandlinger og behandlinger i narkose allerede foregår på klinikken i Vordingborg.

Tilpasningen laves, så Tandplejen også fremover kan sikre, at alle børn får tandbehandlinger af den højeste kvalitet.