Ses vi til Kulturnatten i Vordingborg

Bykontoret i Algade afslører blandt andet deres nye gavlmaleri.

Fredag den 1. juni er der Kulturnat i Vordingborg, og der er noget at opleve for alle aldersgrupper.

Bykontoret går i rødt og inviterer på røde æbler og rød sodavand krydret med god gymnasiemusik – Det er da et tilbud, man ikke kan sige nej til.

Kl. 18:00 holder De Røde Løbere fernisering, når Bykontorets nye gavlmaleri afsløres, og vi kan allerede nu godt løfte sløret for, at de unge billedekunststuderendes gavlmaleri virkelig er et besøg værd

Kig forbi – så kan du også se et lille udpluk af nogle af de værker, der kommer til at være på Kulturruten og Uddanelsesruten i De Røde Løbere.

Der bliver masser af aktiviteter og oplevelser for store og små i hele byen.

Traditionen tro starter Avantgarden Kulturnatten med et festfyrværkeri af dans og samba gennem gaden. Hvis du følger optoget, så kan du møde de mange foreninger, der står klar til at fortælle og vise alle deres aktiviteter. Du kan også se teater, høre god musik og gå på opdagelse i Vordingborg by på Kulturnatten.

Se det fulde program