Åben havn og indvielse

Kom og se resultatet af havneudvidelsen på Vordingborg havn, lørdag den 22. juni 2019.

I år bliver dagen dog helt speciel, da det er en fejring af havneudvidelsen samtidig med, at Masnedø Bulkterminal indvies. Der vil være taler af borgmester Mikael Smed, formand for Danske Havne, Ole Ingrisch, koncernchef for DLG, Kristian Hundebøll og Head of Secretariat ved North Sea Region Programme, Christian Byrith. Den nye anløbsbro indvies ved kommandør ved Marinehjemmeværnet, Henrik Holck Rasmussen.
Der vil være gratis kaffe og kage og mulighed for at få en lille sejltur med Marinehjemmeværnets fartøj MHV 803. Se program og annonce for yderligere.
 
Udvikling i stedet for afvikling
Vordingborg Havn satser på udvikling i modsætning til afvikling, som sker af mange andre danske havne. Visionerne om bæredygtig udvikling manifesterer sig  nu i bogstavelig forstand med en havn, der arealmæssigt både er blevet meget større og har fået mere vanddybde. Vanddybde og placering er to afgørende faktorer, der gør erhvervshavnen attraktiv – både i dag og i fremtiden med etableringen af den nye Storstrømsbro.
 
Bæredygtig havneudvidelse
Vordingborg Havn har fået stor anerkendelse både nationalt og internationalt i branchen. Havneudvidelsen er en del af EU Interreg projektet DUAL Ports, hvor havne i Nordsøregionen samarbejder om at udvikle metoder og teknologier, som skal gøre havnedrift mere bæredygtigt. Visionær og bæredygtig udvikling er et værdifuldt brand i en tid, hvor klima er i fokus.
 
Investering i havnen er en investering i Vordingborg Kommune
Vordingborg Havn er glade og stolte af at være medvirkende til den synliggøre området og for at understøtte både den lokale og generelle erhvervsudvikling. Der er stor interesse for havnen fra virksomheder i forhold til de muligheder, der er kommet på baggrund af havneudvidelsen samt havnens geografiske placering. Også lokale foreninger, netværksgrupper og uddannelsesinstitutioner har også vist stor interesse for havnen, og der har de sidste par måneder været masser af rundvisninger. Interessen for investering styrker både Vordingborg Havn men har også en afsmittende effekt andre steder i kommunen.
 
Vordingborg Havn ser frem til en god dag og glæder sig til at vise alle besøgende resultatet af havneudvidelsen.