Borgermøde om biogasanlæg ved Køng Mose

Det foregår den 29. januar i Svend Gønge Hallen, hvor du kan høre mere om planlægningen.

I forbindelse med høringen af Lokalplan T 01.01.01 og Kommuneplantillæg nr. 48 for et nyt biogasanlæg ved Køng Mose afholdes borgermøde i Svend Gønge Hallen d. 29. januar kl. 19:00.

Planlægningen omhandler et større biogasanlæg, som vil producere bio-naturgas til naturgasnettet gennem forgasning af husdyrgødning og rester fra levnedsmiddelindustrien. Anlægget vil producere mere naturgas end der i dag anvendes til boligopvarmning i Vordingborg Kommune, og vil bidrage til klimaindsatsen i forhold til at nedbringe CO2-udledningen i Vordingborg Kommune.

På mødet gennemgås planlægningen for biogasanlægget, og vurderingerne af påvirkningen af omgivelserne i forhold til støj, lugt og trafikal påvirkning. På mødet bliver der mulighed for at stille spørgsmål til den foreliggende planlægning, og til det konkrete projekt. Projektejer (Nature Energy) og deres rådgiver (NIRAS) deltager også i mødet.

Høringsmaterialet kan ses her.