Borgermøde om den kommunale økonomi

Kom og sæt dit præg på kommunens budget, visioner og strategier.

når politikerne i Vordingborg onsdag den 13. juni inviterer til borgermøde. ”Vores håb er, at vi med forslag og ideer fra borgerne kan prioritere vores økonomi, så vi kan gøre Vordingborg kommune til et endnu bedre sted at leve og bo,”siger borgmesteren.

Onsdag d. 13. juni 2018 afholder Vordingborg kommune borgermøde om budgettet. Mødet afholdes på Vordingborg Rådhus kl. 18.30-21.00.

 

På mødet, hvor alle er velkommen, inviterer Vordingborg kommune til en bred dialog mellem borgere og politikere om kommunens budget 2019 og visioner og strategier for de kommende år.

 

”På mødet vil vi se på kommunens samlede økonomi, og se på hvordan vi kan få pengene til at strække til mere. Der er mange hensyn at tage i et kommunalt budget, som indeholder mange lovbestemte udgifter, men der er også et frirum, hvor vi har mulighed for at prioritere. Og det er netop her, at vi ønsker, at borgerne kommer med deres ideer og forslag, så vi i fælleskab kan skabe rammerne for kommunen, og for hvilke visioner og værdier Vordingborg kommune skal repræsentere,”siger borgmester Mikael Smed.

Politikerne tager efterfølgende de gode ideer og forslag med videre til budgetforhandlingerne i august.

 

”Jeg håber, at rigtigt mange vil benytte sig af muligheden for at komme med deres input. For sammen kan vi gøre Vordingborg kommune til et endnu bedre sted at leve og bo,”siger borgmesteren.