Bredbåndspuljen 2019

Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv afsætter 500.000 kr. til bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen er den 30. april 2019 åbnet for ansøgninger om tilskud til bedre bredbånd. Puljen er målrettet de dårligst dækkede adresser i Danmark, hvor det er sværest at få bedre bredbånd på kommercielle vilkår. Bredbåndskortet er opdateret med information om, hvilke adresser der er tilskudsberettigede i 2019. Læs mere på www.ens.dk/bredbaandspulje.

Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv håber at mange vil søge og benytte sig af muligheden for at få statslig tilskud. For at understøtte udbredelsen af bedre bredbånd i kommunen afsætter Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv derfor 1.000 kr. pr. matrikel der opnår støtte fra bredbåndspuljen 2019.

Til den statslige bredbåndspulje for 2019 er der afsat 98,5 mio. kr.

Processen for bredbåndspuljen 2019 er følgende:

30. april
Ansøgningsrunden for 2019 igangsættes. Offentliggørelse af Energistyrelsens kort over tilskudsberettigede adresser.

15. august
Sidste frist for at borgere, kommuner m.v. kan gøre indsigelse i forhold til oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser.

18. september
Sidste frist for at annoncere projekter med henblik på, at kunne indgå aftale med en udbyder.

23. oktober
Ansøgningsfrist.