Brevstemmer til valg på Færøerne 2020

Du kan allerede brevstemme til kommunalvalget på Færøerne nu.

Tirsdag den 10. november 2020 er der Kommunalvalg på Færøerne. Hvis du er vælger på Færøerne og vil brevstemme til Kommunalvalget, kan du gøre det allerede nu og frem til dagen før valgdagen. Du skal imidlertid være opmærksom på at gøre det i god tid, da det kan tage noget tid, før din brevstemme er ankommet til Færøerne.

Du kan brevstemme på et Borgerservicecenter i Danmark. I Borgerservice vil der ligge en liste over de partier, der kan stemmes på. Husk gyldig legitimation. Ellers kan du ikke brevstemme.

I Vordingborg Kommune kan du afgive din brevstemme her:

Borgerservice Vordingborg Algade 63 4760 Vordingborg

Obligatorisk tidsbestilling i Borgerservice.

Du kan bestille tid ved at logge på med eller uden NemId. Hvis du ønsker hjælp til tidsbestilling, kan du ringe til 55 36 26 00. Åbningstider: Mandag - Tirsdag 10-15, Onsdag - Lukket Torsdag 10-17 Fredag 10-13