Brovejen og Orevej i Vordingborg

Lysregulering forventes nedtaget den 1. august.

Banedanmarks arbejde på Brovejen og Orevej medfører udfordringer med at afvikle trafikken.

Som en del af projektet er det besluttet at udskifte den gamle brokonstruktion, der fører Orevej under Brovejen. Dette gøres for at øge vejbredden og højden på Orevej og dermed øge trafiksikkerheden for cyklister og bløde trafikanter samt tilgængeligheden for lastbiler til sydhavnen og mindske tungtrafik gennem Vordingborg by og omkring stationsområdet.

Der har i forbindelse med lysregulering på Brovejen og lukningen af Orevej for trafik, været udfordringer med afviklingen af trafikken.

Banedanmark er bygherre på projektet og er ansvarlig for afviklingen af trafikken og for at finde den rigtige løsning.

Banedanmark meddeler, at arbejderne og lysreguleringen på Brovejen forventes at være aktiv frem til 1. august 2019, hvor det tages ned og trafikken vil igen køre i begge retninger.

Banedanmark forventer at Orevej vil være lukket frem til 1. oktober 2019, hvor arbejderne afsluttes og der igen åbnes for trafikken. For ikke at skabe mere trafikkaos end højst nødvendigt, vil de afsluttende arbejder på Næstvedvej ikke blive udført før end arbejderne på Orevej er afsluttet.

Hvis du har spørgsmål til arbejdet omkring Orevej og Brovej, kan du kontakte Banedanmark på:

Telefon 93 54 76 21

Mail: Femern@bane.dk