Brug af e-cigaretter frarådes nu

Sundhedsstyrelsen har øget bekymring om skadelige effekter

Sundhedsstyrelsen har netop opdateret deres anbefalinger i forhold til e-cigaretter, som mange både unge og voksne i Vordingborg Kommune bruger som erstatning for rigtige cigaretter.

Konkret frarådes børn, unge, gravide og ammende nu helt at bruge e-cigaretter, men alle bør overveje brugen af e-cigaretter, da man er blevet bekymret i forhold til skadelige effekter af de stoffer, som er i e-cigaretterne, og særligt ved langvarigt brug, lyder udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen.

Brug af rygestoprådgivning og medicin virker bedre

Voksne, der ryger, og ønsker at stoppe med at ryge, anbefales af Sundhedsstyrelsen i stedet at bruge kvalitetssikret rygestoprådgivning i kombination med godkendt rygestopmedicin.

Begge dele er veldokumenterede, og der en betydelig sikkerhedskontrol med godkendte lægemidler.

Vordingborg Kommune har nogle af landets bedste rygestopstatistikker på rygestopforløb, og man er velkommen til at kontakte rygestopteamet
på tlf. 20 54 23 10 / rygestop@vordingborg.dk, hvis man ønsker rådgivning eller at komme et kursus. Alle kurser er gratis.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. e-cigaretter

• Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af e-cigaretter

• Sundhedsstyrelsen fraråder at børn, unge, gravide og ammende bruger e-cigaretter

• Sundhedsstyrelsen advarer mod at tilsætte ting som f.eks. olier til e-væsker.

• Sundhedsstyrelen anbefaler kvalitetssikret rygestoprådgivning i kombination med godkendt rygestopmedicin til gennemførelse af rygestop.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens udmelding her: https://www.sst.dk/da/Nyheder/2019/Sundhedsstyrelsen-anbefaler-ikke-brug-af-e-cigaretter