Byd på anlægsopgaver

Fremover vil du kunne se alle udbud på kommunens hjemmeside.

Hvert år udbyder Vordingborg Kommune rigtigt mange opgaver, som du som erhvervsdrivende kan byde ind på, hvis du er interesseret i opgaven. Fremover vil alle udbudsopgaver over 500.000 kr. indenfor anlægsopgaver blive vist på Vordingborg Kommunes hjemmeside under https://vordingborg.dk/erhverv/udbud-og-indkoeb/aktuelle-udbud

Eksempler på opgaver underanlæg er primært vejprojekter, parkeringspladser, brolægningsarbejde, havnerenoveringer, broer og bygværker, betonreparationer, boldbaner, legepladser, parker, byrum og andre anlægs aktiviteter i det offentlige rum.

Du er også meget velkommen til at sende os dine kontakt informationer, hvis du gerne vil indgå som mulig leverandør på vores udbudsliste. Det kan du gøre ved at sende en mail til byggeudbud@vordingborg.dk

Processen for denne type opgaver er, at ud fra dem der tilkendegiver deres interesse, så bliver der udvalgt 5 leverandører, som bliver indbudt til at byde på den aktuelle opgave.

Vi har allerede nu to projekter, som du er velkommen til at tilkendegive interesse for. Helt konkret drejer det sig om to opgaver inden for broer og bygværker, som du kan læse mere om her: https://vordingborg.dk/erhverv/udbud-og-indkoeb/aktuelle-udbud Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsmail, og få tilsendt en mail direkte, når vi lægger nye projekter op på hjemmesiden.