Du kan få poser til madaffald

Bind en pose på håndtaget af beholderen til rest- og madaffald.

Hvis du har brug for flere poser til madaffald, så bind en pose på håndtaget af din beholder til rest- og madaffald. Når der er en pose på håndtaget lægger skraldemanden 200 madaffaldsposer på beholderen, næste gang han har poser med i bilen.

Der er begrænset plads til poser i skraldebilen. Derfor er der risiko for, at skraldemanden ikke kan dele poser ud på hele sin rute. Får du ikke poser første gang skraldemanden tømmer din beholder, så lad posen sidde til næste gang.

Du har også mulighed for at hente poser til madaffald på genbrugspladserne.

Deler du affaldsbeholdere med andre, kan du på hjemmesiden læse om, hvordan du får madaffaldsposer. Her kan viceværter og andre affaldsansvarlige ved boliger, der deler beholdere også læse om, hvordan de bestiller poser til madaffald.

200 madaffaldsposer svarer til, hvad en gennemsnitshusstand har brug for på ca. 1 år.

Næste gang du løber tør for poser, binder du blot en pose på håndtaget igen.

Poserne er lavet af genbrugsplast og varierer i farve.

Poserne sorteres fra på anlægget, hvor madaffaldet bliver behandlet.

Alle typer af plastposer kan bruges til madaffald, og du er velkommen til selv at købe de plastposer, du vil bruge.

Vi anbefaler, at du ikke bruger bionedbrydelige poser til madaffaldet, da de er svære at sortere fra i anlægget, der behandler madaffaldet.