Fejl i nyhed om publikumspodie

Der er ikke bevilget 225.000 kroner til at indkøbe et nyt publikumspodie i Den Bøhmisk Hal.

I Vordingborg Kommunes nyhedsbrev, som blev udsendt fredag den 19. maj, fremgår det, at Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har bevilget 225.000 kroner til at indkøbe et nyt publikumspodie i Den Bøhmiske Hal på Sukkerfabrikken i Stege. Det er ikke korrekt.

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har derimod anmodet administrationen om at udarbejde et oplæg for anvendelse af det eksisterende podie, som kommunen ejer. Der er med andre ord ikke bevilget penge til et nyt podie. Vordingborg Kommune beklager fejlen.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side