Frivillige mentorer til unge

Vil du bruge din liverfaring til at hjælpe unge godt på vej? Så bliv frivillig mentor i Vordingborg Kommunes mentorkorps.

Som frivillig mentor støtter du unge mellem 18 og 30 år, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Din støtte kan få stor betydning for, at et ungt menneske får truffet et konstruktivt valg og dermed oplever at lykkes.

”Det er givende at kunne hjælpe andre videre med den erfaring, som jeg kan byde ind med, og den unge giver udtryk for, at en frivillig mentor gør det nemmere at åbne sig mere op for at modtage råd og vejledning” fortæller Manfred Johansen, der er frivillige mentor. 

Det er Jobcenteret i Vordingborg, der står for den frivillige mentorindsats for unge, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du:

  • Er erhvervsaktiv eller har tidligere erhvervserfaring
  • Er villig til at dele ud af din viden og erfaring
  • Er nysgerrig på den unge, har store øre og hjertet på rette sted
  • Kan bruge ca. 1 time om ugen sammen med en ung

Hvis du vil vide mere om at være frivillig mentor, eller kender et ungt mennesker, der kunne bruge en mentor, er du velkommen til at læse mere om mentor-forløb eller kontakte mentorkoordinator Susan Sjelborg på mobil: 20 54 23 20 eller mail: suss@vordingborg.dk