Har du husket skiven

Vi er skiftet til vintertid – tjek din elektroniske parkeringsskive.

I uge 43 skiftede hele Danmark til vintertid. Derfor skal du være særlig opmærksom, hvis du har en elektronisk parkeringsskive, så du kan undgå en parkeringsafgift.

I ugerne efter skiftet fra sommer/vintertid – vinter/sommertid, oplever Afdelingen for Trafik, Park og Havne altid et stigende antal af indsigelser imod parkeringsafgifter fra folk der har en elektronisk parkeringsskive. Ikke alle de elektroniske parkeringsskiver skifter automatisk, så derfor, tjek om den står korrekt.

Og har du en god gammeldags parkeringsskive så husk at sæt den når du parkerer, så du ikke modtager en afgift.

Hvis du har modtaget en parkeringsafgift kan du indgive en indsigelse, hvis du mener den ikke er korrekt. Du skal være opmærksom på, at når parkeringsvagten udskriver en afgift, så bruges der også fotodokumentation, så sagsbehandleren kan se hvad der ligger til grund for udskrivelsen af afgiften.

Du kan læse mere på http://vordingborg.dk/borger/trafik-og-vej/parkering/