HJERTECAFÉ I STEGE D. 16. SEPTEMBER

Åben hjertecafé starter igen efter sommerferiepause.

Sidste efterår tog Hjerteforeningen og Vordingborg Kommune initiativ til at starte en hjertecafé op i Stege. Caféen startede i september 2018 og har været velbesøgt lige fra starten.

Og nu starter caféen op igen efter sommerferien.

Caféen er for alle, der har eller har haft hjerteproblemer. Den er også for pårørende til et menneske med hjerteproblemer.

Kom og få

• Et mødested, hvor du kan tale og dele erfaringer med andre.

• Mulighed for at tale med erfaren sygeplejerske fra hjerteteamet i Vordingborg Kommune.

• Mulighed for at møde den lokale afdeling af Hjerteforeningen.

• Mulighed for at stille spørgsmål om hverdagen med hjertesygdom.

Der serveres kaffe/frugt og godt humør hver gang.

Vores erfaringer viser, at næsten alle med hjertesygdom har glæde af at være sammen med andre, der har oplevet hjertesygdom.

HVOR OG HVORNÅR?

Hver 3. mandag i måneden kl. 16-18 på Stege Sundhedscenter, Peblingerende 2, 4780 Stege (følg skiltene fra indgangen).

Næste gang er den 16. september.

INGEN TILMELDING

Man behøver ikke melde dig til – man kan blot dukke op. Det er gratis at deltage og man behøver ikke at være medlem af Hjerteforeningen.

VIL DU HØRE MERE?

Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejerske Charlotte Stage på tlf. 20 45 67 51 og høre mere om hjertecaféen. Du kan også læse mere og løbende se ændringer og ferier på vordingborg.dk/hjertecafe.

Vi glæder os til at se dig!