Hvem vil du indstille til årets Integrationspris

Du kan indstille kandidater indtil mandag den 2. november kl. 12.00.

Integrationsrådet i Vordingborg Kommune uddeler årligt Integrationsprisen for at anerkende personer, arbejdspladser, eller foreninger, der gør en særlig indsats for at fremme kulturel mangfoldighed og integration.

Hvem vil du indstille til årets Integrationspris 2020?

Det kan være en person, forening, virksomhed eller offentlig arbejdsplads, der f.eks.:

• Har arbejdet vedholdende med integration

• Har fundet og fastholdt gode initiativer, der styrker integration

• Inspirerer og opmuntrer andre til at tage del i integrationsindsatsen

• Er nytænkende i sin tilgang til integration

• Deltager aktivt i lokalsamfundet ift. at styrke kulturmødet

Du indstiller en kandidat ved at sende en begrundet indstilling til integrationraadet@vordingborg.dk Fristen for at indstille kandidater er mandag den 2. november kl. 12.00.

Prisuddelingen finder sted onsdag den 18. november, hvor borgmesteren overrækker prisen.

Du kan læse mere om integrationsprisen, kriterier og indstilling af kandidater på vordingborg.dk/integrationspris

Tekst til billedet: I 2019 gik prisen til Kirsten Rasmussen(i midten), der som leder af integrationsnetværket i Røde Kors udøver en uvurderlig indsats for integration af både børn og voksne. Læs mere om prisvinderen