Idrætslivet fejret

Onsdag den 18. april blev idrætslivet fejret med priser og hædringer.

Kommunens mange idrætsudøvere, idrætsledere og idrætsforeninger blev onsdag den 19. april fejret og hædret ved en festlig aften i DGI Huset Vordingborg.

Der blev uddelt priser til Årets idrætsudøver, Årets idrætsleder og Årets idrætsforening.
Der var også hædring og klapsalver til kommunens talentfulde idrætsudøvere, som har vundet medaljer ved VM, EM, DM og de Nordiske Mesterskaber.

Årets idrætsudøver blev Anders Henriksen, som er billardspiller.
Anders er blandt de allerbedste spillere i Danmark, og vandt i sæson 2016 /17 fire DM- titler og en EM bronzemedalje.
Det tegner allerede godt for Anders for sæson 2017/18. Han har indtil nu vundet to DM titler og en ny dansk rekord.

Årets idrætsleder blev Lars Lejre.
Lars vandt for sit store arbejde og bidrag i volleyklubben på Bogø. Lars har brugt rigtig mange timer i klubben, med de unge i hallen, som stævnearrangør, chauffør og meget mere. Lars er nærmest synonym med volleyklubben på Bogø.

Ørslev gymnastik og idrætsforening løb med titlen som årets idrætsforening.
Foreningen vandt fordi de er meget mere end en idrætsforening. De har etableret E-sport, hvor der også er fokus på sundhed. De har oprettet en frivilligebank til glæde for alle foreninger i Ørslev, og så er det lykkedes dem at tiltrække Danmark Dejligst festivalen til Ørslev stadion.

Medaljetagerne hædres af Vordingborg Kommune.
Priserne uddeles i samarbejde mellem Vordingborg Idrætsråd, Vordingborg Kommune, Øernes Revision og Møns Bank.

Se navne på alle de hædrede medaljetagere