Indvielse af nyt sprogcenter

Fredag den 1. marts blev A2B’s nye sprogcenter i Vordingborg officielt indviet.

Der var liv og glade dage da A2B's nye Sprogcenter blev indviet fredag den 1. marts.

Sprogcenteret har adresse på Rådhustorvet 17, og udover mange af storcenterets kursister deltog en bred gruppe af samarbejdspartnere.

Indvielsens program var mangfoldigt – der var taler, fællessang, et kulturelt hjørne, hvor kursister fortalte om deres hjemlande, et læringsrum, hvor undervisere fortalte om danskundervisningen og en buffet, der bød på både mad og kage fra mange forskellige lande.

Det var formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, Anders J. Andersen, der holdt åbningstalen og han lagde blandt andet vægt på, at det danske sprog er vejen til et godt arbejdsliv, hvor man kan forsørge sig selv og være en del af et fællesskab.

Indvielsen markerer, at A2B de næste tre år skal varetage opgaven med at undervise udenlandske voksne i dansk – herunder flygtninge og familiesammenførte. Det er en opgave, som A2B også løfter i 10 andre kommuner. A2B åbnede dørene for kursister den 2. januar i år.

A2B er desuden leverandør af såkaldte beskæftigelsesindsatser for forskellige målgrupper af ledige. Det er blandt andet erfaringen fra disse indsatser, som A2B kombinerer med sprogundervisning for at udlændinge får både de sproglige og faglige kompetencer til at kunne varetage et job i Danmark.