Invitation til mere bevægelse

Vær med til at udarbejde en plan for udvikling af faciliteter ude og inde.

Hvad mener du?

Hvordan bliver Vordingborg Kommune et sted, hvor motion og bevægelse er tilgængeligt for alle, og hvor rum og omgivelser gør det sjovt at bevæge sig?

Vi vil gerne invitere foreninger, frivillige, råd og borgere med interesse for bevægelse og faciliteter (ude og inde) til temamøde om, hvordan vi skal udvikle motion og bevægelsesfaciliteter i Vordingborg Kommune.

Bevægelsesfaciliteter er både de traditionelle haller og baner, men også outdoorfaciliteter som vandreruter, løbestier, MTB spor mm. samt skolernes uderum.

Mødet afholdes den 6. februar 2020 i Festsalen på Iselingeskolen kl. 18:30-20:30.

Af praktiske årsager skal vi bede jer melde til aftenen senest den 3. februar.

Tilmelding

Kom og giv din mening om fx:

• Hvordan skaber man plads i faciliteterne til både foreninger og selvorganiserede?

• Hvordan kan udefaciliteter og indefaciliteter supplere hinanden?

• Hvordan sikre vi hensyn til naturen, når vi er aktive i den?

• Hvordan sikre man en bedre udnyttelse af faciliteterne på/ved skolerne for både skoler og fritidsbrugere.

• Hvordan sikre vi at faciliteterne kan bruges af flest muligt? Flere brugere på samme tid og samme facilitet.

• Hvordan kan man involvere foreninger i vedligeholdelse og drift af faciliteter.

• Og meget mere …

Der skal udarbejdes en plan for udvikling af faciliteter til motion og bevægelse i Vordingborg Kommune. Den udarbejdes i et samarbejde på tværs af politiske udvalg, forvaltninger og den nye styregruppe for Nærdemokrati og Frivillighed, og det er vigtigt at få jeres input til planen.

I foråret 2019 blev der gennenmført fire undersøgelser med henblik på at kortlægge borgernes kultur-, idræts- og fritidsvaner, brug af faciliteter og foreningernes vilkår og tilstand samt tilstandsrapporter af kommunens haller og gymnastiksale. Resultaterne fra undersøgelserne skal sammen med jeres input danne grundlag for planen.

Læs mere om projektet: https://vordingborg.dk/mere-bevaegelse/