Klar til Sankt Hans: Gode råd

For at sikre, at alle får en god oplevelse, opfordres der til, at man følger disse gode råd og regler.

Sankthansaften og det traditionelle bål nærmer sig. Snart samles unge og gamle omkring årets sankthansbål. Det er en gammel tradition, som de fleste forbinder med noget rart og hyggeligt.

For at sikre, at alle får en god oplevelse, opfordrer Vordingborg Kommune til, at man følger disse gode råd og regler.

For at undgå brand skal du følge Beredskabets regler, fx at der mindst skal være mindst 30 meter til den nærmeste bygning med hårdt tag og mindst 200 meter til bygninger med stråtag.

Beskyt miljøet – brænd kun rent træ

Et sankthansbål skal bestå af rent, tørt træ eller haveaffald. Det er forbudt at brænde træ, som er malet eller trykimprægneret.

Byggeaffald, paller mm. er heller ikke tilladt, da det kan skade miljøet og udvikle sundhedsskadelig røg, som kan sprede sig temmelig langt.

Tænk på dyrene

Pindsvin, fugle og andre dyr elsker at bo i en bunke afklippede grene. Derfor bør du flytte bålet nogle meter på selve dagen.

Husk at rydde op

Når gløderne er brændt helt ud, skal resterne efter bålet fjernes. Ansvaret ligger hos dem, der har etableret sankthansbålet.

Brandsikker sankthans

  • Mindst 30 meter til den nærmeste bygning med hårdt tag og mindst 200 meter til bygninger med stråtag.
  • Bål skal bestå af rent, tørt træ eller haveaffald.
  • Flyt bålet på selve dagen, så små dyr ikke bliver fanget i flammerne.

Læs mere om Sikker afbrænding af sankthansbål på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: www.brs.dk/sankthans.

Hvis du bruger kommunens areal

Hvis du ønsker at afbrænde Sankt Hansbål af eller afholde et større arrangement på Vordingborg Kommunens arealer, skal du søge om tilladelse.

Du kan indhente en tilladelse hos Afdeling for Trafik, Park og Havne på mail trafikogpark@vordingborg.dk.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til brugen af arealerne, er du velkommen til at kontakte Afdeling for Trafik, Park og Havne på telefon 55 36 25 70 eller på mail trafikogpark@vordingborg.dk.