Lokal mad i DR K TV

Møn og Nyord er repræsenteret i programmet Smagen af Danmark torsdag den 7. marts.

Torsdag den 7. marts kl. 20 sender DR K programmet ”Smagen af Danmark” ,og denne gang er det i Vordingborg Kommune det sker. Nærmere bestemt på Møn og Nyord.

Vordingborgs kommunale naturvejleder Susanne Rosenild og vild mad-sanker Thomas Laursen samler spiselige Stor Løg-Bruskhat svampe i Ulvshaleskoven. Morten Lindberg laver sennep sammen med William Houman fra Nyord og tilbereder sild på den mønske manér sammen med Henrik Hjortkær fra Stege. Noorbohandelen fra Nyord byder på lokalt fremstillede råvarer til måltidet. Thomas Laursen tilbereder vilde retter af råvarer plukket bla. fra strandengene og skovene i nærområdet.

William Houmans have på Nyord danner rammen for en herlig måltidssamtale mellem alle de medvirkende.

Billedtekst: Vild mad ”teamet” naturvejleder i Vordingborg Kommunes sundhedsafdeling Susanne Rosenild og vild mad sanker og kok Thomas Laursen.