Møde i Byforum Vordingborg 28. november

Vær med til at drøfte emner der handler om Vordingborg by.

Kom til møde i Byforum Vordingborg Idé- og projektforum for byens udvikling onsdag den 28. nov. 2018, kl. 18.00 - 21.30 på Produktionsskolen Strømmen, Langøvej 6, 4760 Vordingborg

På mødet drøfter vi en bred vifte af emner der handler om Vordingborg by.

Hør om Kommunens Budgetaftale 2019, kom med input til Vordingborgs nye Vandhus og Campus Café og vær med til at drøfte og måske arbejde på Farmorhuset som en del af hele bymidten eller på hvordan Flagjubilæet i 2019 bliver til en folkefest i Vordingborg. Bliv introduceret til en helt ny festival på Slotstorvet og hør generelt om projekter i byen.

Se hele programmet på:
http://vordingborg.dk/de-roede-loebere/

Er du butiksindehaver/virksomhedsejer, repræsenterer du et råd, en forening eller en af byens institutioner, og vil du være med til at lægge kursen for Vordingborg By? Så kan du stadig nå at tilmelde dig mødet i Byforum Vordingborg på byforum@vordingborg.dk senest den 23. november 2018

Vi ser frem til vores tredje møde i Byforum Vordingborg!