Morgenmadscafé i skolerne

Eleverne på seks skoleafdelinger kan nu få gratis morgenmad.

Politikere og skoleledere har handlet på ønsker fra kommunens Ungdomsråd og har indført morgenmadscaféer på følgende skoleafdelinger:

• Gåsetårnsskolen, Ørslev afdelingen.

• Svend Gønge-skolen, Lundby afdelingen.

• Kalvehave Skole

• Møn skoles 3 afdelinger, Hjertebjerg, Fanefjord og Stege.

Hver uge leverer Fødevarebanken friske overskudsvarer direkte fra distributører til skolerne. Her står lærere og frivillige blandt eleverne klar til at sørge for, at tilberede varerne, så skolens elever kan få et måltid.

Det er et skud ekstra og tiltrængt energi til skoledagen for de elever, som ikke nået morgenmaden hjemme eller fået madpakke med.

Projektet ”Hjernemad” gennemføres i samarbejde med Broen til Bedre Sundhed (Region Sjælland), TrygFonden og FødevareBanken, som er en non-profit organisation, der indsamler mad, som ellers ville gå til spilde.

Evalueringer fra projektet Hjernemad, som har kørt i et par år på skoler i Guldborgsund og Lolland kommuner har vist, at morgenmad på skolen giver eleverne mere energi og højere koncentration, samt socialt sammenhold på tværs af skolens alderstrin.