Motionsdage for pensionister

Vordingborg Kommune indbyder igen i år, alle kommunens pensionister til motionsdage med leg og latter.

Der er både mulighed for at spille, lege og udfordre sig selv og til at møde gamle venner, dele minder og skabe nye bekendtskaber og netværk, når Vordingborg Kommune igen i år inviterer dens pensionister til motionsdage med leg, latter og livskvalitet. I år er det over tre dage og med forskellige typer aktiviteter i de tre haller, som motionsdagene afholdes i.

Det vil som de andre år foregå i tre forskellige haller i kommunen, men som noget nyt, vil der være forskellige typer aktiviteter i hallerne og det vil forløbe over tre dage. På den måde, kan man vælge den hal og det tema man synes bedst om eller man kan deltage i flere haller.

Vintersbølle Hallen tirsdag d. 12. september kl. 10.00-14.00
Aktiviteter: Bowling, ringridning, Volley ball m.m., Pris 150 kr.

Møns Hallen onsdag d. 13. september kl. 10.00-14.00
Aktiviteter: Bowling konkurrence og folkedans, Pris 125 kr.

Præstø Hallen torsdag d. 14. september kl. 10.00-14.00
Aktiviteter: Halbal og Fællessang, Pris 175 kr.

Alle steder er prisen inklusiv mad og drikke i løbet af dagen.

”Vi lover at rammerne er sat, både for konkurrence-leg-sved på panden og dejligt socialt samvær, når du deltager i motionsdagene,” siger Sys Skive, som er leder og specialist i Vordingborg kommunes afdeling for forebyggelse og rehabilitering.

Hun opfordrer derfor alle pensionister, til at deltage på motionsdagene og være med til at spille, lege og udfordre sig selv i forskellige aktiviteter.

”Måske møder du en gammel ven eller bekendt, som du ikke har set i længere tid, lige som der er god mulighed for at dele gamle minder og skabe nyt netværk,” siger Sys Skive.

Tilmelding og yderligere oplysninger på nedenstående telefonnumre:

Vintersbølle Hallen: 55 36 39 45 (Aktivitetscenter Vintersbølle Strand)
Møns Hallen:           55 36 32 36 (Distrikt Klintholm Havn)
Præstø Hallen:        55 36 44 20 (Aktivitetscenter Skovbo)


OBS! Sidste tilmeldingsfrist for borgere uden for plejecentrene er den 1. september 2017.