Ni kandidater til Integrationspris 2019

Integrationsprisen overrækkes af borgmesteren onsdag den 20. november, og alle er velkomne.

Integrationsrådet inviterer alle interesserede til at deltage i årets overrækkelse af Integrationsprisen.

Igen i år er der et stærkt og bredt felt af kandidater fra det frivillige, det private og det offentlige. Ni kandidater har således mulighed for at blive årets prismodtager.

Det er fjerde år, at Integrationsrådet uddeler prisen. Det sker med et ønske om at synliggøre alle de gode indsatser, der hver dag gør en forskel for rådets målgruppe.

I sin udvælgelse af prismodtageren lægger Integrationsrådet i korte træk vægt på vedholdende arbejde, nytænkende tilgang, fastholdelse af gode initiativer, inspiration af andre samt aktiv deltagelse i lokalsamfund.

Borgmesteren vil offentliggøre prismodtageren og overrække Integrationsprisen.

Der er mulighed for at møde årets prismodtager, de øvrige kandidater, borgmesteren samt medlemmer fra Integrationsrådet.

Prisoverrækkelsen finder sted: 
Onsdag den 20. november kl. 17.00 – 19.00
i Byrådssalen på Vordingborg Rådhus,
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.

Hvis du har spørgsmål vedr. prisoverrækkelsen, er du velkommen til at kontakte Integrationsrådets koordinator Cecilie Mikkelsen: cemi@vordingborg.dk / 55 36 23 45.

De ni kandidater er:

• Bisca, Virksomhed på Møn

• BROEN, Frivillig organisation

• Sydsjællands Kistefabrik v. Henrik Piil

• Cecilie Flændsdal Specchio, kantineleder hos ATP Vordingborg

• Snacks’n’Smoothie v. ejerne Steven Bengtsson og Michelle Petersson

• Kirsten Rasmussen, leder af integrationsnetværket i Røde Kors i Vordingborg

• Vordingborg Kommunes Ejendomscenter v. rengøringsleder Marianne Johnson

• Henrik Frimann og Mariane Lauritzen, medarbejdere i Borgerservice Vordingborg

• Børnehaven Nordlys v. leder Lisbeth Dithmarsen og afdelingsleder Maria Bendtsen

Læs en omtale af kandidaterne på vordingborg.dk/integrationspris