Ny lokalplan for stationsområdet.

Der planlægges nu for forandringer i Vordingborg.

Teknik og Miljøudvalget anbefalede på mødet den 7. november 2017 et forslag til ny lokalplan for stationsområdet. Planforslaget skal give mulighed for at omdanne af området overfor stationen til et nyt attraktivt byområde.

Der åbnes mulighed for etagebyggeri på 2-3 etager ud mod gaden og op til 6 etager i områdets midte. Der planlægges for boliger med erhverv, i alt kan der bygges 7-8000 m2.

Igennem området skabes mulighed for nyt byrum, der vil forbinde Algade med stationen og den nye gangbro over jernbanen.

Efter behandling i kommunalbestyrelsen på mødet den 30. november udsendes forslaget til lokalplan i offentlig høring i begyndelsen af december frem til begyndelsen af februar 2018, og der forventes afholdt offentligt møde om de nye planer i midten af januar.