Nyt fra biblioteket uge 22

Rådgivning og vejledning åbne læsesale, nye retningslinjer.

Få hjælp og inspiration

Biblioteket må igen rådgive og vejlede dig, når du besøger Vordingborg Bibliotekerne. Hylderne bugner af gode læseoplevelser, så mangler du inspiration, så spørg bibliotekaren. Bibliotekerne har udvidet den betjente åbningstid, så er der god plads til besøgende og husk at man kan aflevere gebyrfrit til og med 6. juni. Det selvbetjente bibliotek og Borgerservice har fortsat lukket og der er ingen kendt dato for åbning.

Der er kommet nye retningslinjer, så bibliotekerne ligner efterhånden mere sig selv. Man må nu gerne opholde sig på biblioteket og det betyder, at avislæsesalene igen er åbnet.

Afstandskravene er stadig gældende og man skal spritte borde af ved brug. Lokalarkivet kan igen benyttes, men publikums pc’er, IT café, print og Innovationsrum må stadig ikke benyttes.

Den betjente tid er gældende til og med 6. juni:

• Vordingborg Bibliotek holder åbent alle hverdage kl. 9-18 og lørdag kl. 10-13.

• Møn og Præstø Bibliotek holder åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 10-16 og torsdag kl. 10-17. •

Lundby Bibliotek holder åbent mandag og onsdag kl. 12-17

Der er lukket 2. pinsedag og grundlovsdag.