Nyt fra biblioteket uge 25

Sæt dine reserveringer på pause og bliv inspireret til ny læsning.

Sæt dine reserveringer på pause

Snart nærmer vi os ferieperioden og holder du ferie væk fra dit bibliotek, kan du sætte dine reserveringer på pause. På den måde undgår du at gå glip af materialer, du har stået i kø til.

Det gør du ved at logge ind på vordingborgbibliotekerne.dk, klikke på ”Min konto” og dernæst ”Brugerprofil”. Her kan du indsætte den periode, hvor du ikke har mulighed for at afhente dine materialer.

Når du er tilbage fra ferie, bliver dine reserveringer aktive igen.

Husk at downloade app’en ”Biblioteket”, som kan være en rigtig god hjælp på ferien. Her kan du søge i alle bibliotekets materialer, men også i alle de e-bøger til børn og voksne, som du kan downloade fra e-reolen. Samtidig har du mulighed for at forny materialer, hvis der skulle være noget af ferielæsningen, der er ved at skulle afleveres. Du henter app’en i App Store eller Google Play. Rigtig god ferie!

Inspiration til ny læsning

Vidste du, at du altid kan se, låne eller bestille det sidste nye materiale, som bibliotekerne har købt?

Se de sidste nye spændingsbøger, fagbøger, erindringer m.m. på forsiden af app’en Biblioteket eller vælg selv et emne på bibliotekernes hjemmeside https://www.vordingborgbibliotekerne.dk/node/1067. Log ind på siden og markér den lille stjerne ved søgestrengen. Nu abonnerer du på det sidste nye materiale i det emne du har valgt og vil hurtigt kunne følge med under menupunktet” Mine gemte søgninger”.

Du kan også finde masser af inspiration til din læsning på Litteratursiden.dk.