Nyt fra biblioteket uge 26

Selvbetjent bibliotek åbner igen og læsekonkurrence for børn og unge.

Selvbetjent bibliotek åbner igen

Fra mandag d. 29. juni kan du igen benytte det selvbetjente bibliotek i tidsrummet 7-23 ved brug af dit sundhedskort. Ligeledes kan du igen benytte bibliotekets pc’er, kopimaskine, spillemaskiner, scanner mm. samt benytte innovationsrummene på Vordingborg Bibliotek (dog max. 3 borgere ad gangen).

Ved benyttelse af pc’er og spillemaskiner er det et krav at bruge de vinylhandsker, der er stillet til rådighed.

Biblioteket gør opmærksom på, at det stadig er vigtigt at spritte af, benytte handsker og holde afstand, når man bruger bibliotekerne.

Den betjente åbningstid ændres tilbage til de oprindelige tider, som de var før nedlukningen i marts.

Åbningstiderne er som følger:

• Vordingborg Bibliotek: mandag –fredag kl. 11.00-18.00, lørdag kl. 10.00-13.00.

• Møn Bibliotek & Borgerservice: mandag-onsdag kl. 12.00-16.00, torsdag kl. 12.00-17.00, fredag kl. 10.00-13.00.

• Præstø Bibliotek & Borgerservice: mandag-onsdag kl. 12.00-16.00, torsdag kl. 12.00-17.00, fredag kl. 10.00-13.00.

• Lundby bibliotek: mandag kl. 13.00-16.00, torsdag kl. 10.00-13.00

For Borgerservice gælder, at der fremover vil være obligatorisk tidsbestilling for alle henvendelsestyper. Du kan bestille tid hjemmefra via kommunens hjemmeside https://vordingborg.dk/borger/personlige-forhold-og-skat/tidsbestilling-i-borgerservice eller ring til 55 36 26 00 og få hjælp til tidsbestilling.

Læsekonkurrence for børn og unge

Tøm en boghandel på 5 minutter. Det er hovedpræmien i konkurrencen Sommerbogen 2020.

Man kan deltage i konkurrencen, hvis man er mellem 6 og 15 år. Alt man skal gøre er at læse 3 bøger og udfylde 3 anmeldelseskort samt et udfordringsark. Arket kan du få på biblioteket eller printe det selv her.

Udfordringsarket skal være afleveret senest lørdag d. 22. august, så der skulle være masser af tid til at læse i.

Har børnene brug for inspiration, er de altid velkomne på biblioteket, hvor de kan spørge bibliotekaren efter en læseoplevelse, der passer netop til deres smag. Held og lykke med konkurrencen og god sommerferie.