Overrækkelse af Handicapprisen 2019

Handicapprisen uddeles tirsdag den 3 december, og alle er velkomne.

Hvert år hædrer Vordingborg Kommunes Handicapråd enkeltpersoner, virksomheder, institutioner eller organisationer for at have ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune.

Således også i år, hvor Handicapprisen 2019 overrækkes på FN’s Internationale Handicapdag, ved en åben ceremoni

tirsdag den 3. dec. 2019 kl. 14.00
i byrådssalen på Vordingborg Rådhus.

Viceborgmester Else-Marie Sørensen og Handicaprådets formand vil afsløre identiteten på prismodtageren for 2019 og overrække prisen.

Alle er meget velkomne til at deltage ved ceremonien.

Program:

14.00: Velkomst og tale om handicappolitiske spørgsmål og Handicaprådets arbejde, formand Winnie Lindner Pedersen

14.20: Viceborgmester Else-Marie Sørensen præsenterer prismodtager og overrækker prisen

14.40: Hyggeligt samvær

15.30: Slut

Billedet er fra sidste års prisuddeling, hvor Inge og Poul Vinter modtog Handicapprisen 2018.