Pas godt på dine ideer

Patent- og Varemærkestyrelsen besøger Makerspace Vordingborg på Vordingborg Bibliotek.

Som iværksætter er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man passer på de idéer, man udvikler.

Har du behov for mere viden om immaterielle rettigheder, kan du få gavn af at høre Patent- og Varemærkestyrelsen fortælle om, hvordan man ved hjælp af rettighederne kan passe på sine gode idéer.

Oplægget vil komme ind på, hvad patenter, varemærker og designbeskyttelse er, hvornår man kan bruge dem og – ikke mindst – hvad man kan bruge dem til.

Har du lyst til at få mere viden om, hvad du kan gøre, hvis du vil undersøge mulighederne for beskyttelse med enerettigheder nærmere, så kom og hør Patent- og Varemærkestyrelsen fortælle om emnet d. 9. april kl. 19.00 i salen i Kulturarkaden. Sydhavnsvej 6. 4760 Vordingborg.

Efter foredraget er der åbent i Makerspace Vordingborg, hvor du har mulighed for at se alle de spændende tilbud, som alle borgere kan bruge frit og kvit.

Se b.la. 3D-tegning, 3D-print, laserskæring, gravering m.m. og hør om gruppen Makerspace Vordingborg, der mødes hver tirsdag og torsdag aften.

Alle er velkomne! Fri entré, men billet skal bookes på www.vbdetsker.dk