Pas på din skraldemand

I denne Corona-tid er det ekstra vigtigt, at du binder knude på poserne med madaffald og restaffald.

20. marts 2020

Skraldemænd er robuste fyre, men de er som alle andre ikke immune overfor Corona.

Corona-virus smitter typisk gennem kontakt som knus, hoste eller nys, eller ved at man rør ved overflader med virus på, og derefter rør sig selv i næse, øjne eller mund.

Husk derfor at komme dit madaffald og restaffald i poser og slå en fast knude på posen. Det er med til at hindre, at snotpapir m.m. udsætter skraldemændene for smitte.

Skulle dine skraldemænd ikke være lige så snakkesalige som normalt, så er det kun fordi at de passer på dem selv. Giv dem et vink med på vejen i stedet for.

Affaldet i din genbrugsbeholder skal stadig ligge løst.