Penge til strategiske udviklingsprojekter

Snart kan der søges til projekter til at blive Danmarks bedste håndværkerkommune.

Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati har den 21. maj besluttet at bevilge penge til følgende strategiske udviklingsprojekter:

Projekt: Panorama cykelrute Vordingborg – Kalvehave
Beløb:110.000
Ansøger: House of Møn

Projekt: Optimering af samspillet mellem feriebyen ”Sukkerfabrikken Møn” og dens omgivelser
Beløb: Maksimalt 300.000
Ansøger:Sukkerfabrikken A/S

Projekt: Hop i våddragten
Beløb:96.000
Ansøger: DGI Storstrømmen

Bevillingerne er givet på baggrund af at Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati besluttede på møde den 22. januar 2019, at indkalde ansøgninger til Udviklings- og markedsføringspuljen under puljen afsat til strategiske indsatsområder.

Udvalget besluttede endvidere at der udbydes et call med ansøgningsfrist 14. september 2019 med temaet ”Projekter der bidrager til at realisere visionen om Danmarks bedste håndværkerkommune”.

Udvalget har afsat 500.000 kr. til dette call, der snarest vil blive offentliggjort.