Sæt X i kalenderen d. 18. juni

Byværksted om Vordingborg, Stege og Præstø Havn, med fokus på havnenes tværgående potentialer.

Den. 20., 22. og 23. maj afholdt vi tre byværksteder om udviklingen af Vordingborg Nordhavn, Stege Kyst og Præstø Havn. Fremmødet var stort, og med et imponerende engagement og interesse for havnenes udvikling i alle tre byer.

Nu er det blevet tid til at mødes igen, og kigge på tværs af de tre havneområder! Med flere sammenfaldende tiltag på havnene som kystbeskyttelse, klimasikring, turisme, kulturarv, det lokale engagement og den helt særlige sydsjællandske og mønske natur, vil vi på det fælles byværksted se på den fælles fortælling om havnene i Vordingborg Kommune.

Det gør vi tirsdag d. 18. juni kl. 17-20 i Viemose Egnshus, Viemose Gade 7, 4771 Kalvehave, hvor alle interesserede er velkomne.

Udover arbejdet med tværgående temaer og fælles interesser, vil du også få de første udkast til planskitserne at se, samt mulighed for at komme med input til dem inden de tegnes færdig.

Af hensyn til forplejning ser vi gerne, at du tilmelder dig på: byogvand@vordingborg.dk senest torsdag den 13. juni 2019.