Se hvornår din vej fejes

Følg med i hvilken fejeklasse din vej er i og hvor tit den fejes.

På Vordingborg Kommunes hjemmeside kan du nu se, hvornår og hvor ofte vi fejer langs kantstenene på kommunens veje.

Man kan se fejeklasserne og antallet af årlige fejninger ved at gå på Digitale kort på www.vordingborg.dk. På siden vælger man Kort Vordingborg og kommer herefter til Vordingborg Kommunes digitale kort.

Eller man kan at gå direkte til kommunens digitale kort: http://netgis.vordingborg.dk/NetGISRuntime/basis/index.jsp?custid=506

På kortsiden vælger man temaet Trafik og vej. Under Trafik og vej sætter man flueben ud for Fejeklasser.

Ved at klikke på den lille pil/trekant til højre for ’fejeklasser’ kan man se antallet af årlige fejninger.

Trafikken på vejene fører sand og grus med sig. Biler bliver beskidte, hvis der ligger meget snavs på vejen, jord og blade forsvinder ned i kloakkerne og stopper dem og våde blade og vådt jord gør vejen glat.

Formålet med fejningen er, at sikre, at trafik kan ske uhindret og sikkert, og for at undgå at vejens elementer nedbrydes. Formålet er ikke, at vejene skal fremstå ’pæne’.

Der fejes minimum 2 gange årligt langs kantsten på alle de kommunale veje. De mest udsatte strækninger fejes 1. gang om måneden.

Fejeklasse 1
Fejes hver mandag

Fejeklasse 2
Fejes 10 gange om året i perioden Marts - december

Fejeklasse 3
Fejes 4 gange om året,  April, juli, oktober og december

Fejeklasse 4
Fejes 3 gange om året April, juli og december

Fejeklasse 5
Fejes 2 gange om året, April og december

Fejeklasserne er fastsat efter vejenes geografiske betydning, trafikbelastningen, trafikkens karakter, mv. Der fejes ikke i perioder med sne og frost, typisk i januar og februar. Veje uden kantsten fejes normalt ikke. Her fejes kun, når der lægger større affald på vejen.

Det tilstræbes, at arbejdet udføres med så lille gene og så stor sikkerhed for trafikanter som muligt. Vi beder bilister og øvrige trafikanter vise hensyn og holde afstand, når fejemaskinen kommer forbi.

Fejemaskinen er udstyret med en GPS, der registrerer hvor fejemaskinen kører. Kommunen kan dermed til enhver tid se, hvor fejemaskinen har kørt.

Grundejere har pligt til at renholde fortovet ud for egen grund. Renholdelse af private fællesveje udføres af de tilstødende grundejere, en grundejerforening eller et vejlaug i området.

Der er ca. 319 km kommunale veje med kantsten.

Læs mere på kommunens hjemmeside under Trafik og Vej.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til fejningen, er du velkommen til at kontakte Afdeling for Trafik, Park og Havne på telefon 55 36 25 20 eller på mail tphdrift@vordingborg.dk.