Skal din favoritvirksomhed vinde?

Den 14. november uddeler Vordingborg Erhvervsforening årets erhvervspriser.

Torsdag den 14. november 2019 uddeler Vordingborg Erhvervsforening - i samarbejde med Vordingborg Kommune, Lollands Bank, Møns Bank og Vordingborg Erhverv A/S - dette årets erhvervspriser.

Så har du en favoritvirksomhed i Vordingborg Kommune, som du synes fortjener at vinde enten Erhvervsprisen 2019 eller prisen som Årets Mikrovirksomhed 2019, så vil dommerkomitéen meget gerne modtage din indstilling senest den 27. september!

Vil du gerne indstille en virksomhed, men godt kunne tænke dig at vide lidt mere om priserne først, så kan du læse meget mere på Vordingborg Erhvervsforenings hjemmeside her.

Indstillingen kan sendes pr. mail til Vordingborg Erhvervsforenings sekretariat ved erhvervskonsulent Bettina Dahlberg: bd@vordingborgerhverv.dk.