Støtte til nye events i 2019

Støtte til udstillingen "Gennem ild og Vand" og til opførelse af Franz Schuberts ”Winterreise.

Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati har på deres møde den 12. december valgt at bevilge støtte til to nye events i Vordingborg.

Foreningen Folk og Sikkerhed Storstrømmen har fået bevilget 50.000 kr. fra Udviklings- og markedsføringspuljen til medfinansiering af en mobil oplevelsesudstilling - ”Gennem ild og vand”.

Udstillingen, der består af en række læringsbaserede undervisningsforløb formidler i lyd, billeder og virtual reality de sidste 70 års internationale udsendelser af soldater og en lang række civile funktioner i militæret.

Eventen er placeret i uge 24 i forlængelse af fejringen af Dannebrogs 800 års jubilæum i Vordingborg.

Musikforeningen Cæcilia har fået bevilget 40.000 kr. fra Udviklings- og markedsføringspuljen til opførelse af Franz Schuberts ”Winterreise” på Masndøfortet i februar 2019.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde med foreningen Orenæs Kultur fra Nordfalster, der har modtaget støtte fra en lang række private fonde.

Opførelsen af ”Winterreise” sker som en såkaldt ”vandreforestilling” i Masnedøfortets gange, hvor publikum ledes ind i hold á ca. 15-20 personer i ialt 11 forskellige rum. Der er planlagt 5 forestillinger i februar og begyndelsen af marts 2019.