Sygedagpengegruppe på ydelseskontor lukker ned

Et helt nyt landsdækkende system gør det nødvendigt at lukke ned 21. maj - 5. juni.

 

Onsdag den 3. juni får Vordingborg Kommune sammen med 90 andre kommuner det nye sygedagpengesystem KSD, som allerede er i drift i 7 kommuner.

Når det landsdækkende sygedagpengesystem indføres betyder det at der skal konverteres store mængde data fra gammelt til nyt system. På grund af dette har sygedagpengegruppen heller ikke adgang til systemet i perioden 21. maj – 2. juni 2020.

Den 3. juni 2020 åbner det nye system og her skal medarbejderne så gennemgå, godkende og udbetale alle de anmodninger som der er kommet i lukkeperioden, så derfor holdes der lukket for henvendelser om sygedagpenge på ydelseskontoret i perioden 21. maj til 5. juni 2020.