Vær med til at bygge en undervandsdrone

Makerspace på Vordingborg Bibliotek inviterer til sjov for alvor.

Vil du være med til at bygge en undervandsdrone, er alle velkomne til at komme i Makerspace Vordingborg og være med.

Målet er at vi sammen bygger et fartøj af enkle materialer. Når det er kommet i vandet bliver der mulighed for at montere forskellige sensorer. Det kan være simple sensorer vi laver i makerspace, eller et højopløsningskamera der sender signal til en skærm. Der lægges lige så meget vægt på processen som på resultatet.

En vigtig del af projektet er at lære undervejs ved at eksperimentere. Der er ikke noget egentligt slutprodukt, så vi kan fortsætte med at eksperimentere med nye sensorer eller udvide fartøjet med nye navigationsfunktioner. Målet er at det skal være sjovt for alvor.

Makerspace er for alle over 13 år og har ingen øvre aldersgrænse, bare du er nysgerrig og legesyg og har lyst til teknik.

Kom og vær med i innovationsrummene på 1. sal i Kulturarkaden. Sydhavnsvej 6. Vordingborg, tirsdage eller torsdage kl. 18.30, første gang 1. oktober.